Home / Om os / Folkehuset Trøjborg

Folkehuset Trøjborg

Huset Trøjborg

Mødested for Høreforeningen Aarhus Lokalafdeling

Folkehuset Trøjborg

Vores faste mødested er Folkehuset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C. Her har vi ofte rådighed over salen en lørdag eller en hverdagsaften hver måned. Du kan se i aktivitetskalenderen, om Høreforeningen har planlagte arrangementer.
Bemærk at vi ikke har kontor eller faste træffetider i huset. Hvis du har brug for at kontakte os, kan du skrive til aarhus@hoereforeningen.dk

Folkehuset er et af Aarhus Kommunes frivillighuse, og vi har lokaler gratis til rådighed. Der er indgang i gavlen til venstre i gadeplan og elevator til første etage for enden af gangen. På første sal er vi normalt at finde i salen ud mod vejen.

Pr. 1. april 2024 passes den daglige drift af Røde Kors, som har kontorer i stuen til venstre. Røde kors har kontortid mandag til torsdag kl. 9.00 – 14.30, tlf. 8612 2460.

I dagtimerne er der på hverdage kl. 9 – 13 en åben café, som drives af frivillige. Når Høreforeningen holder arrangementer er caféen ikke åben, og vi står selv for forplejningen.

Vi følger husets reglement for brug, herunder de parkeringsregler, der gælder for stedet.

OBS Ved parkering på den lille plads foran huset skal man skrive sin nummerplade ind på en lille skærm indenfor. Vejledningen hænger ved skærmen. Tidsbegrænsning fremgår af skiltningen.
På Kirkegårdsvej er der kommunal parkering i ‘rød zone’, der kræver betaling, se skiltningen.

Handicap parkering. Lige foran Folkehuset er der et par handicappladser. Se på skiltene, hvor længe du må parkere.

P-huset lige ved siden af byder på gode muligheder med indkørsel fra Peter Sabroes Gade og trappe til gaden på hjørnet ved Folkehuset. Betaling og tjek in skal ske ved standerne i p-huset eller via app.

Peter Sabroes Gade har kommunal parkering med betaling. Man kan gå over p-husets tag til Folkehusets indgang.

Bus linje 1a og 17 kører lige til døren.

 

 

Find Huset Trøjborg på kort:  Icon Google Maps

Top