Home / Uncategorized / Sommermøde

Sommermøde

Genaabningsbillede

Sommermøde lørdag den 19. juni kl. 11 – 14.30

Endelig kom dagen, hvor vi igen kan mødes fysisk. Vi skynder os at invitere til et hyggeligt sommermøde på Huset Trøjborg lørdag den 19. juni.

Første punkt på programmet er tilbud om en guidet rundvisning på Nordre Kirkegård, som rummer både spændende lokalhistorie og kultur. Du kan vælge at deltage i gåturen eller blive i salen og snakke over en kop kaffe. Hvis mange ønsker rundvisning, bliver den gennemført to gange. På turen kan man låne en transportabel teleslynge.

Efter rundvisningen er der frokost (smørrebrød) i salen kl. 12.30, og vi forventer at slutte af med kaffe og småkager senest kl. 14.30. Som medlem er det gratis at deltage, som gæst koster det 100 kr. 

Vi skal ikke mere bede dig vise coronapas ved døren, men der vil selvfølgelig stadig være håndsprit og god hygiejne.

Skrivetolkning i salen og efter behov via iPad på turen.

Sidst men ikke mindst – du skal tilmelde dig senest torsdag den 17. juni:

mail til aarhus@hoereforeningen.dk eller sms til Sanne Lauridsen 22 57 12 61

Top