Home / Om os / Folkestedet

Folkestedet

Folkestedet

Mødested for Aarhus Lokalafdeling

Folkestedet har til huse i det tidligere Bymuseum i Carl Blochs Gade 28. Huset ejes af Aarhus Kommune og er ombygget til medborgerhus for en lang række foreninger i kommunen. Vi låner lokaler i huset, når vi har møder, større eller mindre efter behov, men altid med brug af teleslynge. Se efter opslag indenfor, når du kommer, eller spørg ved skranken.

Der er en lille café i huset, hvor der på hverdage er åbent for alle til kl. 10 – 15. Her kan købes mad og drikke til rimelige priser. Caféen drives af kokkeelever fra Aarhus Tech.

Elevatoren til 1. sal er en lift. Det betyder, at man skal holde knappen trykket ind for at få den til at køre – både når man tilkalder den, og mens man er i den. Hvis andre trykker imens, standser den. Bed gerne om hjælp hos bestyrelsen, da den kan være lidt drilsk.

Parkering for handicappede med skilt kan ske lige øst for huset, øvrige er henvist til parkering længere henne i Carl Blochs Gade mod øst eller fx bag postterminalen i Skovgaardsgade og til betalingsparkering ved Godsbanen. I enkelte tilfælde (fx til cafébesøg) kan fås en særlig p-tilladelse ved huset, men det er ofte småt med plads – spørg i receptionen eller bestyrelsen.

Tip: Hvis man vil spare besværet og udgifterne til parkering kan man vælge at parkere gratis et sted langs 12’erens rute og tage sidste stykke med bussen. Et par busklip er ofte billigere end parkering, og da vi er tæt på Den Gamle By, er der tit mange biler i området i dagtimerne.

Bus til Folkestedet

Rute 12 kører lige forbi, stop ved Skovgaardsgade i begge retninger. Tæt på indgangen.

Rute 15 og 19 kører gennem Thorvaldsens Gade, stop ved Den Gamle By eller Mølleparken. Ca. 500 m at gå.

Hvis man kan gå lidt længere, er der flere buslinjer forbi Mølleparken og Klostertorv.

Gående fra fx Banegården: gå gennem Rådhusparken, ned ad trapperne til venstre for Musikhuset og fortsæt lige ud til Carl Blochs Gade. Ca. 900 m, 10 – 12 min.

Vel mødt!

Se også: www.folkestedet.dk

Top